Lun er en bebyggelse på øen Pag. Den ligger i den nordligste ende; en kappe formet som en pegefinger nedsænket i det sydende blålige Adriaterhav. Historiske optegnelser om Lun stammer fra det 17. århundrede, hvor den første faste beboer slog sig ned på kappen, hvor han arbejdede som hyrde, svend og tjener. Siden da er antallet af indbyggere steget, og i dag bor der over 300 mennesker i Lun. Der er nogle fund, der peger på, at området var scene for ældre historiske begivenheder, såsom illyriske og romerske kulturer. Men i dag forlader folk denne smukke kappe og dens omgivelser; de undgår fjendtlige vintre med hård bura og vender tilbage til Lun om foråret og sommeren for at finde fred og ren skønhed mellem dens sten og havets muntre bølger efter hårdt arbejde.
Derfor er Luns græsgange øde, selvom et lille antal mennesker stadig forsøger at holde traditionen i live. Luns får er stadig en kilde til den berømte Pag-ost, der fremstilles på traditionel vis. Folk dyrker vinmarker og oliven på skråningerne omkring maleriske og tamme bugter. Turister besøger dette sted for at finde sig selv i et miljø, hvor tiden synes at gå langsommere, eller den er stoppet for nogen tid nu. Kun moderne lejligheder og værelser til leje i private huse er en påmindelse om et andet liv uden for dette sted med mytisk atmosfære. Gastronomien er noget, der fører dig århundreder tilbage, og dine sanser vil blive overvældet af de smage, de har glemt, fordi de aldrig har eksisteret.
Kappen Lun gemmer på en sand skat blandt sine klipper, da det er et af de sjældne steder på jorden, hvor der vokser vilde oliventræer. Det er et sted som en bibelsk have. Selv forskerne blev overraskede, da de efter lang tids prøvetagning opdagede, at der er nogle træer blandt disse oliven, som er mere end tusind år gamle! Stedet blev udnævnt til botanisk reservat i 1963. Det bliver ved med at overraske, ikke kun på grund af sin alder, men også på grund af sin skønhed og rapsodien af sol, fårekyllinger og vind, der snor sig mellem grenene på de gamle oliventræer.